Jeg mener, at et godt og sundt liv skabes gennem fællesskab, frihed, fremsyn og ansvarlighed. Det kræver, at nogen tør tage ansvar og vise vejen.Det gør vi i Venstre.
Venstre vil fortsat bringe kommunens udfordringer og ønsker helt ind på bordet i Folketinget og i Europa-Parlamentet - til gavn for både borgerne og udviklingen i Ringkøbing-Skjern kommune.
Jeg anerkender, at udvikling kræver styring, men det skal ske med respekt for det, der gør Ringkøbing-Skjern til noget særligt: Et sted, hvor mennesker kan leve et meningsfuldt liv. Jeg vil arbejde på at sikre, at styring aldrig bliver et mål i sig selv, men et redskab til at fremme livskvalitet for alle borgere i kommunen.
Jeg vil i samarbejde med Venstre i Ringkøbing-Skjern arbejde på vores visioner for vores kommune:
1. Ringkøbing-Skjern Kommune skal være det oplagte valg når familier søger væk fra storbyen.
2. Ringkøbing-Skjern Kommune skal være det bedste sted at drive virksomhed i Danmark.
3. Ringkøbing-Skjern Kommune skal være et godt sted at bo og leve - med stærke sociale, kulturelle og
sportslige tilbud
Vi taler ikke bare om drømme - vi arbejder for at gøre dem til virkelighed. Vi stär for åbenhed, ansvarlighed
og sund fornuft.
